Jorden består af 70% vand og det er svært at forestille sig, at der ikke skulle være vand nok på jorden til at dække alles behov. Men kun 2.5 procent af det vand, er ferskvand. Resten er saltvand – og det kan ikke bruges som drikkevand.
Ferskvand findes i grundvand, som sne, i floder, søer, vandløb og andre vådområder. Af de 2.5 procent af klodens ferskvand, kan man kun udnytte under 1 procent, da de øvrige 1.5 procent ikke er tilgængelige (da de er bundet som is, sne eller ligger så dybt, at man ikke kan få fat i det).
Der er pres på vandressourcerne og behovet for rent drikkevand i verden er stigende på grund af den store befolkningsvækst.